Termisk brud i vinduer
Termiske sprængninger i glas sker ved en temperatur forskel af glasset og sker typisk efter at vinduerne er monteret, og skyldes forhold som vinduesproducenten ingen indflydelse har på.
Termiske sprængninger i glas sker ved en temperatur forskel af glasset og sker typisk efter at vinduerne er monteret, og skyldes forhold som vinduesproducenten ingen indflydelse har på.
Af Rami Najmi, Teknisk designer
I min tid som teknisk designer hos KRONE A/S har jeg lært rigtig meget omkring hvordan et vindue fungere fra a til z og herunder hvordan noget så vigtigt som en termorude, egentlig fungere i et vindue.
Man har altid været bekendt med, at et lags vindue isolere mindre end et 2 lags vindue og helt tilbage i 1865 blev der allerede patenteret på det som kaldes “verdens første termorude”, men byggeriet var simpelthen ikke nået dertil i udviklingen hvor det vil give mening og bruge 2 lags vinduer.
Omkring 70 år senere var der en tysker der for alvor gav udviklingen en drejning med fokus på, at skabe en dugfri rude. Det blev igangsat på baggrund af, at altid har været problematisk og holde duggen fra glassets indvendige side med de store temperaturforskelle indvendig og udvendigt. Dug på et vindue opstår når varme og kulde mødes og derfor opleves det sjældent, at der opstår duggede ruder om sommeren, hvor der ikke er stor forskel på temperaturen inde og ude.
Vores termorude som vi kender det i dag er blevet udviklet omkring 60-erne og har som bekendt, 2 lags glas med afstandsprofil af aluminium og heri er der en gasform ( typisk argon gas), som er med til, at holde kulden ude og er også med til, at give vinduet en bedre U værdi. Argon har større massefylde en luft og derfor vil luftcirkulationen i hulrummet blive nedsat, så rumvarmen overføres langsommere fra det inderste varme glas til det yderste koldere glas. Gassen der fyldes mellem glassene er usynlig og har ikke effekt på lysgennemgangen. Heldigvis er de gastyper, der i dag bruges i termoruder ugiftige og skader ikke miljøet.
Forskel på gastyper
Argon har sin maksimale virkning ved 15-16 mm luftafstand.
Krypton har sin maksimale virkning ved ca. 9-10 mm luftafstand.
Det er i h.t. Miljøstyrelsen forbudt at bruge SF6-gas i Danmark siden 1. januar 2003.
Siden 1.3.2007 har det været obligatorisk at termoruder skal være CE-mærket i henhold til ”DS/EN 1279-5 Bygningsglas – Termoruder – Del 5: Overensstemmelsesvurdering” Før det var det DS 1094.1 der var gældende fra 1981.
Kilder: https://www.glasfakta.dk/viden/vinduer/doere/funktioner-og-begreber/termorudens-historie/
https://www.glasfakta.dk/viden/vinduer/doere/regler-og-vejledninger/hvorfor-gasfyldes-energiruder/
En redningsåbning en sikkerhed for, at der kan komme mennesker ud og ind såfremt der skulle opstå brand i bygningen.
Hvorfor skal man have redningsåbning?
Der opstilles nogle krav fra bygningsreglementets side omkring redningsåbninger i boenheder til personophold.
– Der er en fri højde h på mindst 0,6 m og en fri bredde b på mindst 0,5 m. Der skal tages højde for, om redningsåbningerne er topstyret eller midterhængte vinduer, jf. Figur 2,
– Summen af højden h og bredden b er mindst 1,5 m, jf. Figur 2,
– Underkant af redningsåbninger, som er placeret mindre end 2,0 m over terræn, kan dog udføres med en højde h på mindst 0,5 m.
– Højden fra overkant af gulv til underkant af redningsåbning må ikke være større end 1,2 m. Alternativt kan der etableres et fast trin eller lignende, så redningsåbningen kan nås indefra.
– Redningsåbninger let og uhindret kan betjenes og fastholdes i åben stilling således, at der er fri passage såvel indefra som udefra.
– Solafskærmninger og lignende ikke kan forhindre brugen af redningsåbningerne.
– Redningsåbningerne let og uhindret kan åbnes indefra uden brug af nøgle eller særligt værktøj.
Kilde: bygningsreglementet.dk